Trækkes tilbage i hele landet: Spis det ikke

Fødevarestyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at produktet er trukket tilbage

Offentliggjort

Specialvarebutikker i hele landet tilbagekalder palmesukker, da produktet indeholder allergenet sulfit, som ikke fremgår af produktets mærkning.

Har du allergi overfor sulfit, fraråder Fødevarestyrelsen, at du spiser produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om: Palmesukker, Nettoindhold: 200g, Bedst før-dato: 26.07.2026.

Produktet er solgt i specialvarebutikker i hele landet.

Forbrugere med allergi over for sulfit kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Smid det ud

Her er fødevarestyrelsens råd til personer, der har købt produktet:

"Har du allergi over for sulfit, frarådes du at spise produktet. Du bør kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge."

Powered by Labrador CMS