Trækkes tilbage: Frygter gæring i bollerne

Boller i karry trækkes tilbage

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du havde tænkt dig at springe over, hvor gærdet er lavest og forkæle ungerne med en gang færdiglavet boller i karry fra Hanegal, så kan du godt tage forklædet på og fatte grydeskeen.

Fødevarestyrelsen har netop meldt ud, at der er alvorlige problemer med to partier af retten, der ellers er mange børns livret.

Boller i karry fra Hanegal trækkes tilbage, da det er uegnet som menneskeføde.
Boller i karry fra Hanegal trækkes tilbage, da det er uegnet som menneskeføde.

Det drejer sig om "Hanegal - Boller i Karry m/brune ris, færdigret".

Pakken har et nettoindhold på 400 gram og er påtrykt bedst-før-datoer 14.08-2022 og 17.08-2022 og 

EAN-koden: 5709760087133.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at der er risiko for gæring i bollerne, der gør dem uegnet som fødevarer.

De er solgt i Føtex og Meny i hele Danmark.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem​​.

Hvis du allerede er kommet til at spise nogle af de gærede boller  og er blevet dårlig, så kontakt din egen læge.

Powered by Labrador CMS