Trækkes tilbage: Der er metalspåner i
Tre typer krydderboller tilbagekaldes efter fund af små metalspåner. De er uegnede til menneskeføde
Kohberg tilbagekalder tre typer krydderboller efter fund af små metalspåner.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kohberg Bakery Group.
- Krydderbollerne er sundhedsskadelige og uegnede til menneskeføde, står der i pressemeddelelsen.
Flere varianter
Der er tale om Møllens Brød Krydderboller og Møllesten Krydderboller med mindst holdbarhedsdatoen 16. oktober 2023.
Også Coop Krydderboller med mindst holdbarhedsdatoen 15. oktober 2023 tilbagekaldes.
Hvis man har købt brødet med de nævnte holdbarhedsdatoer, bør det kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Solgt i flere kæder
Krydderbollerne er blevet solgt i flere forskellige supermarkeder.
Metalspånerne stammer fra "et kortvarigt mekanisk uheld" i Kohbergs bageri i Taastrup.
Det er en begrænset produktion, der tilbagekaldes.
Spåner gik under radaren
Alle Kohbergs pakkelinjer er forsynet med detektionsudstyr. De vil under normale omstændigheder registrere fremmedlegemer i et produkt, hvorefter produktet vil blive sorteret fra.
- Metalspånerne i dette tilfælde er så små, at de var under en detekterbar grænse, fremgår det af pressemeddelelsen.