Tour og total ferie-kaos

Der er lukket. Totalt lukket

Offentliggjort Sidst opdateret

Årets Tour de France - Grand Départ - er blevet skudt af i Danmark.

Lørdag fortsætter den - og det betyder problemer. I hvert fald for bilisterne.

Storebæltsbroen lukker nemlig mellem klokken 13.00 og 18.00, men også motorvejstilkørslerne er lukket for al trafik, der ikke har noget med Tour'en at gøre.

Politiet på Fyn har dog valgt at tackle udfordringen med humor:

"Lørdag den 2. juli vil vi gerne opfordre bilister, der får et kick af at holde i kø i timevis, til at køre mod Storebæltsbroen. Det gælder både fra Sjælland og Fyn", skriver politikredsen. 

Den er god nok - der er intet at gøre
Den er god nok - der er intet at gøre

Lukningen giver mulighed for en helt enestående kø-oplevelse det meste af lørdagen, og den vil formenligt vare til ud på aftenen.

Storebæltsbroen i nat
Storebæltsbroen i nat

FYNS POLITIS KØ-RÅD

Du bør i givet fald medbringe:

Madpakker og vand

En dunk ekstra brændstof til bilenToiletpapir(husk hundeposer - og ikke kun til vovsen)

Powerbanks til mobilerne

Masser af slik til alle passagerer.

Konfliktneutrale spil til ungerne - anbefales også til voksne

Uanede mængder af tålmodighed

Kilde: Fyns Politi

"Hvis en lang dag med konfliktneutrale spil, toiletbesøg fuldt synligt i græsrabatten og fornemmelse af slikbelægning på hele perlegalleriet og en seriøs lang kø alligevel ikke frister, så anbefaler vi, at du helt undlader at planlægge en tur over Storebæltsbroen den 2. juli", advarer Fyns Politi dog om.

Powered by Labrador CMS