Totalt udbrændt

Ingen mennesker eller dyr på gården kom noget til

De to sidebygninger til landejendommen stod ikke til at redde. Det gjorde de to gamle biler på ejendommen heller ikke. Foto: presse-fotos.dk
De to sidebygninger til landejendommen stod ikke til at redde. Det gjorde de to gamle biler på ejendommen heller ikke. Foto: presse-fotos.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

To sidebygninger til en gård i Fjerritslev mellem Aalborg og Thisted er brændt ned natten til mandag. 

Det skriver Nordjyske, der har været i kontakt med Nordjyllands Politi.

Hverken mennesker eller dyr var i fare.

Fik stoppet branden

Politiet blev alarmeret klokken 23.20, men brandfolkene kunne ikke redde sidebygningerne, da de ankom.

Til gengæld fik de standset ilden, så den ikke spredte sig til beboelsesbygningen. 

Nordjyske skriver, at to gamle biler stod i sidebygningerne og ikke kunne reddes ud af flammerne.

Brandfolkene har natten over arbejdet på at slukke for branden på gården. Foto: presse-fotos.dk
Brandfolkene har natten over arbejdet på at slukke for branden på gården. Foto: presse-fotos.dk

Mandag morgen var brandfolk stadig i gang med at slukke for branden.

Det vides endnu ikke, hvordan den opstod.

Powered by Labrador CMS