Annonce
Togdriften er hårdt ramt
En række togstrækninger er ramt på driften på grund af signalproblemer ved Fredericia
En teknisk fejl på signalstyringen hos Banedanmark i Fredericia giver søndag formiddag problemer for togdriften mellem Odense og Fredericia og videre mod syd og vest.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Sådan er togene ramt
Annonce
Togene mellem Fredericia, Tinglev, Sønderborg, Flensborg og Hamburg kører i øjeblikket ikke.
Intercitytog østfra mod Esbjerg kører i første omgang kun til Odense.
Regionaltog til og fra Esbjerg kører i første omgang kun til Vejen.
Annonce
Regionaltog mellem Aarhus og Esbjerg kører kun til Fredericia.
Fremme klokken 10.30
Ifølge DSB skulle der være teknisk personale fremme omkring klokken 10.30.
Det er DSB, som varetager togdriften på strækningerne, mens jernbanemyndigheden Banedanmark står for, at spor og signaler fungerer.