Tog-kaos fortsætter

Endnu engang trækker de tænder ud for DSB at få styr på strækningen, hvor en køreledning siden fredag har voldt problemer

Offentliggjort Sidst opdateret

Der forventes først at kunne køre tog mellem Ringsted og Slagelse søndag morgen.

Det skriver DSB på Twitter.

Årsagen er en nedreven køreledning på strækningen.

Tidligere lød det ellers, at arbejdet ville være fuldført lørdag klokken 15.

Lovet busser

Fredag eftermiddag lammede en nedrevet køreledning togdriften mellem de to stationer, som blandt andet forbinder fjerntrafikken mellem København/Sjælland og Fyn og Jylland.

DSB og Banedanmark kunne ikke sige noget om tidshorisont umiddelbart efter uheldet.

Der blev lovet togbusser indsat på ruten Ringsted - Sorø - Slagelse.

Køen var fredag voldsomt stor på Slagelse Station, hvor flere blev sendt af sted med busser.
Køen var fredag voldsomt stor på Slagelse Station, hvor flere blev sendt af sted med busser.
Powered by Labrador CMS