To nye danske millionærer
Især i Finland og Polen har det regnet med millioner, men også to steder i Danmark
Det har været en våd weekend i Danmark, men særligt i to lande ude i Europa har der været guldregn.
For det blev desværre ikke i Danmark, at vinderen af Eurojackpot puljen på 570 millioner kroner skulle findes.
Puljen blev i fredags delt i to mellem en Eurojackpot spiller fra Finland og en fra Polen, der begge havde spillet på de seks helt rigtige tal.
De kan begge glæde sig over, at der tikker 285 millioner kroner ind på hver deres konto.
Danske millionærer
Men millionfesten stopper ikke her, for lørdag skulle der vanen tro trækkes nye tal i Lotto.
Der var desværre ingen vindere af førstepræmien, men så er det godt, at Danske Spil har Millionærgarantien, hvor der hver lørdag trækkes lod om to gange én million kroner blandt alle spillede rækker.
Silkeborg og København
I denne uge skal gevinsterne sendes til to forskellige steder på landkortet.
Den ene heldige vinder af én million kroner, der havde spillet med via sin mobiltelefon, kommer fra Silkeborg.
Den anden heldige vinder skal findes i Storkøbenhavn, hvor en spiller fra Rødovre har spillet med sit PLUS-abonnent.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.Førstepræmien i Eurojackpot er nu på 63 millioner kroner.
Førstepræmien i Lotto gik ikke denne gang, og den stiger derfor til 16 millioner kroner.