Tester advarselssystem

Hvis du modtager et varsel, så tag det med ro

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er muligt, at danske telefoner vil bimle og bamle, når Tyskland igen tester det nye advarselssystem. 

Sådan skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

- Befinder man sig i Sønderjylland, mens der testes, og er ens telefon koblet på en af de tyske telemaster, vil man kunne høre den skarpe advarselslyd og få testbeskeden, som de tyske myndigheder udsender, lyder det i beskeden. 

Kommer til Danmark

Det er dog først den ottende december, systemet bliver testet. 

I Danmark er myndighederne også ved at udvikle et lignende system, som skal kunne advare på samme måde som luftalarmen. 

Et eventuelt testvarsel kan roligt slettes. 

Flere danskere kan opleve en larmende telefon, der advarer.
Flere danskere kan opleve en larmende telefon, der advarer.
Powered by Labrador CMS