Taler til danskerne 4. maj

I forbindelse med befrielsesdagen 4. maj vil Ukraines præsident tale til danskerne på storskærmsarrangementer

Offentliggjort Sidst opdateret

Når Danmark 4. maj markerer befrielsen efter Anden Verdenskrig, bliver det med deltagelse af Ukraines præsident.

På en direkte videoforbindelse fra Kyiv vil præsident Volodymyr Zelenskyj tale til danskerne i forbindelse med årsdagen.

Vises på storskærm

Talen bliver vist på storskærmsarrangementer i Aarhus og København. Det skriver Jyllands-Posten, der sammen med Politiken står bag arrangementerne.

Ukraines præsident taler til danskerne på befrielsesdagen
Ukraines præsident taler til danskerne på befrielsesdagen

Arrangementerne bliver åbne for alle, der ønsker at deltage. Arrangementerne står til at vare fra klokken 21 og cirka en halv time frem.

Politikere taler med

I Aarhus finder arrangementet sted på Bispetorvet, og i København bliver det på Rådhuspladsen.

I København vil statsminister Mette Frederiksen (S) holde tale i forbindelse med arrangementet, mens udenrigsminister Jeppe Kofod (S) taler i Aarhus.

Powered by Labrador CMS