Tager ærestitel fra milliardær

Kommune bryder sig ikke om at han er rendt fra regningen

Offentliggjort

Den skandaleombruste mange-milliardær Torben Østergaard Nielsen har fået frataget sin titel som Skagen Ambassadør.

Det sker efter hans håndtering af jordskreds-sagen ved Randers, hvor kommune og borgere står tilbage med regningen, efter at milliardæren er dampet af ved at indgive konkurs-begæring.

Torben Østergaard Nielsen har fået frataget den fine titel. De mange milliarder beholder han.

Ikke foreneligt

Ifølge TV2 fik Torben Østergaard Nielsen den fine titel i 2022, men nu oplyser Frederikshavns borgmester Birgit Stenbak Hansen, at man har taget titlen fra milliardæren igen.

- Jeg har også noteret mig håndteringen af sagen. Og jeg mener ikke, det er foreneligt med at Skagen Ambassadør, siger Birgit Stenbak Hansen, ifølge TV2.

Powered by Labrador CMS