Sygeplejerskerne kaster håndklædet i ringen

Beder om hjælp til at løse konflikten

Formand i Dansk Sygeplejeråd Grethe Christensen erkænder nu, at mulighederne for at finde en løsning på sygeplejerskekonflikten ved forhandlingsbordet ser ud til at være udtømte
Offentliggjort Sidst opdateret

Mulighederne for at finde en løsning på sygeplejerskekonflikten ved forhandlingsbordet ser ud til at være udtømte.

Tirsdag sagde regionernes chefforhandler, Anders Kühnau, at forhandlingerne ikke kunne løse konflikten, og samme melding lyder fra sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

I et brev sendt til statsminister Mette Frederiksen (S) skriver hun, at hun er nået frem til samme konklusion som regionerne.

- Derfor er der ikke længere tvivl om, at vi har brug for hjælp udefra, lyder det.

Siden 19. juni

Sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni, efter at medlemmerne i Danske Sygeplejerskeråd (DSR) to gange stemte nej til det forslag til en ny overenskomst, de blev præsenteret for.

Undervejs har der været forhandlinger med arbejdsgiverne i landets regioner og kommuner, men de er altså ikke endt med en løsning.

Griber ind med lov

Hvis parterne ikke selv kan blive enige, kan konflikten ende med, at regeringen griber ind og standser konflikten med en lov.

Det skete senest i 2013, da landets lærere var lockoutet.

Politikerne vil dog normalt helst holde sig uden for overenskomstforhandlingerne, og regeringen har hidtil afvist at gribe ind.

Ritzau prøver at få en reaktion fra statsministeren til brevet.

Sådan kan regeringen gribe ind i konflikten

* Politikerne vil normalt helst holde sig uden for konflikter på arbejdsmarkedet, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

* Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

* Det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

* En af grundene til, at arbejdsmarkedets parter accepterer indblanding fra politikernes side er, at regeringen i tilfælde af et lovindgreb afspejler en neutral tredjepart. Det vil sige, at lovindgrebet er afbalanceret i forhold til begge parters interesser.

* Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov.

* Hvis der ikke findes et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, har regeringen eksempelvis i 1995 gjort forligsmanden til opmand. Det vil sige, at regeringen gav forligsmanden bestillingen at skrive loven, som Folketinget siden vedtog.

* I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 greb den danske regering for første gang aktivt ind i arbejdsmarkedsparternes overenskomstforhandlinger.

* Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger. Senest var i forbindelse med den såkaldte lærerlockout i 2013.

Kilde: Videnskab.dk, Fh.dk, Ritzau.
strejke indland sygeplejesker
Powered by Labrador CMS