Sygdom værre end først antaget

Jussi Adler-Olsen kommer alligevel ikke til Tyskland

Offentliggjort Sidst opdateret

Jussi Adler-Olsen aflyser bogturné

Den danske forfatter Jussi Adler-Olsen har måttet aflyse sin bogturné i Tyskland grundet alvorlige rygproblemer.

Jussi Adler-Olsen, skaberen af Afdeling Q-serien, er i behandling og skal tage det med ro efter at have aflyst flere offentlige arrangementer.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

De tyske Afdeling Q-fans får ikke besøg af bestsellerseriens danske skaber, Jussi Adler-Olsen, til marts.

Her skulle krimikongen have været på bogturné. 

Men hvad man troede var et nyrestensanfald, har vist sig at være alvorlige rygproblemer. 

Det har tvunget Jussi Adler-Olsen til at aflyse, siger hans assistent til B.T.

I behandling

- Han er nu i behandling, men skal tage det med ro, lyder det til avisen.

Den 73-årige forfatter kunne heller ikke deltage i gallapremieren på filmatiseringen af sin sjette Afdeling Q-bog, "Den grænseløse", i slutningen af januar, grundet hvad man troede var nyresten.

Jussi Adler-Olsen er i behandling og skal tage den med ro, lyder meldingen fra hans assistent ifølge B.T.

Jussi Adler-Olsens sidste Afdeling Q-bog, "Syv m2 med lås", som er den tiende bog i rækken og slutter fortællingen om Carl Mørck, Assad og Rose, udkom i november 2023.

Kræft

Da Jussi Adler-Olsen var i gang med at skrive den tredje bog i serien, "Flaskepost fra P", som udkom i 2009, fik han konstateret prostatakræft.

To år efter ved et rutinetjek blev der fundet kræftceller igen.

I 2000 var han også ramt af den alvorlige sygdom, da han fik konstateret kræft i tyktarmen.

Holdt det for sig selv

I mange år holdt han sygdommene væk fra offentligheden. 

Han ville ikke defineres som syg.

Han ville heller ikke risikere, at forlag og læsere verden rundt skulle tvivle på, om Afdeling Q-serien blev færdig, fortalte Jussi Adler-Olsen i et interview med Jysk Fynske Medier sidste år ifølge Avisen Danmark.

Powered by Labrador CMS