Annonce
Stort ja fra SAS-piloterne
93 procent af piloterne har stemt ja til den nye overenskomst med SAS. Dermed er de nye aftalevilkår en realitet
Et stort flertal af piloterne i SAS har lørdag morgen stemt ja til en overenskomst, som blandt andet betyder længere arbejdsdage og lavere løn.
Hele 93 procent af de danske piloter i SAS, der har skullet stemme om en ny overenskomst, har sagt ja til aftalen.
Det oplyser Dansk Metal lørdag morgen. Piloterne kunne stemme ja eller nej til den nye overenskomst frem til midnat fredag aften.
Annonce
Også piloterne i Sverige og Norge har sagt ja til aftalen.
Det var efter måneders tovtrækkeri, at SAS og de strejkende piloter i SAS Pilot Group endelig nåede til enighed om en overenskomst den 19. juli.
Det var med til at afslutte to ugers strejke.