Stor dansk kæde lukker butikker
Har haft kæmpe millionunderskud
Sportmaster lukker otte af deres butikker i Danmark. Det bekræfter Dorthe Bloch, Head of Retail hos Sportmaster, overfor Ekstra Bladet.
De butikker, der lukker, ligger i Ringsted, Helsingør, Varde, Kerteminde, Nyborg, Randers, København og Odense.
Kæmpe millionunderskud
Det er konsekvensen af flere år med dårlige resultater og kæmpe millionunderskud samt et nyligt ejerskifte, da Sportmaster blev opkøbt af britiske Frasers Group, skriver Ekstra Bladet.
- Kundernes forventninger og købsmønstre ændrer sig hastigt, og vi skal tilpasse os til dem og udnytte de digitale muligheder. Vi har et stort og voksende sortiment og vores butikker skal være stærke til både at vise sortimentet og sikre den interaktion mellem butik og online, som kunderne forventer, siger Dorthe Bloch.
Selv om Sportmaster skiller sig af med de otte butikker, så er de stadig en relativt stor kæde i Danmark med omkring 67 butikker og 1000 ansatte.