Stor ændring hos dansk streamingtjeneste
Nu bliver der sat begrænsninger på
Det kommer til at ramme alle kunder, hvad end de har rent mel i posen eller ej.
Sådan skriver B.T.
Fra 1. april sætter YouSee nye tiltag i søen for at undgå kontodelinger, hvilket kommer til at ramme selv de brugere, som ikke deler deres konti.
Én enhed
Hvis man bruger YouSee Play-appen vil man nemlig kun have mulighed for at streame på én enhed, når man er uden for hjemmets fire vægge.
- Desværre er deling af login et udbredt problem, og derfor er vi nødt til som branche at indføre tiltag for at begrænse dette fænomen – og som virksomhed er vi faktisk forpligtede af tv-stationerne til at begrænse ulovlig deling af login, siger presseansvarlig hos YouSee Mikkel Riis-Jørgensen til mediet.
Flest i hjemmet
Han understreger dog at prisen ikke bliver ændret som følge af de nye vilkår.
Derudover påpeger den presseansvarlige, at langt de fleste afspilninger foregår i hjemmet.