Stjernedatter er blevet gift
Den 25-årige skuespiller og sangerinde Andrea Heick Gadeberg er lørdag blevet gift med kæresten Robert, afslører moderen til bruden, Trine Gadeberg
Kærligheden spirer for den fremadstormende skuespillerinde Andrea Heick Gadeberg.
Lørdag blev forlovelsesringen nemlig byttet ud med en vielsesring, da hun blev gift med kæresten gennem mange år, Robert.
Det viser billeder på det sociale medie Instagram fra sanger og stolt mor til bruden, Trine Gadeberg.
Tre år undervejs
Brylluppet har været tre år undervejs, efter at Andrea Heick Gadeberg i 2021 fortalte, at kæresten havde været på frierfødder.
- Jeg har aldrig været i tvivl. Jeg vidste fra den første uge, jeg mødte Robert, at det var ham, jeg ville være sammen med, sagde skuespillerinden dengang til Se og Hør.
Andrea Heick Gadeberg har, mens hun var forlovet, også haft travlt, hvilket måske kan være grunden til, at det først er nu, brylluppet var det rette tidspunkt for parret.
Haft lynende travlt
Siden hun i 2020 fik sit store gennembrud i filmen "Retfærdighedens ryttere" har den 25-årige stjernedatter blandt andet medvirket i TV 2-serien "Sygeplejeskolen" og Netflix-produktionen "Chosen".
Seneste blev det desuden til en rolle i komediedramaet "Hygge!", hvor hun spiller side om side med blandt andre Olivia Joof Lewerissa og Jesper Groth.