Annonce
Stjal 1,1 million fra familiemedlem
Kvinde udnyttede ældre familiemedlem
En 45-årig kvinde fra Albertslund er blevet dømt for at stjæle over en million kroner fra et ældre familiemedlem.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Kvinden havde fået adgang til sit ældre familiemedlems bankkonto, fordi hun skulle hjælpe i forbindelse med at den ældre kvinde skulle på plejehjem.
Annonce
Men i stedet, brugte den nu dømte kvinde 1,1 million kroner af den ældre kvindes penge på rejser, internetkøb mv.
Fattede mistanke
På et tidspunkt fattede den ældre kvinde mistanke, og gik til politiet.
Annonce
Den 45-årige kvinde blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel.
Hun skal også tilbagebetale den 1,1 million kroner hun stjal.
Den dømte kvinde overvejer om hun vil anke dommen.