Stiger voldsomt blandt danskere

Efter energikrisen er det begyndt at stige igen

Offentliggjort

Danskernes elforbrug er begyndt at stige igen, efter at energikrisen i 2022 fik mange til at spare på strømmen ved at slukke lys og vaske om natten. 

Sådan skriver TV 2.

Forbruget stiger

Ifølge en ny opgørelse fra Videnscentret Bolius er forbruget i private hjem steget med knap 12 procent i årets første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Tue Patursson fra Bolius mener, at stigningen ikke kun skyldes flere elbiler og varmepumper, men også en generel stigning i forbruget af strøm til andre formål.

Stadig spild

Selvom en del af strømmen kommer fra vedvarende energikilder, er det stadig spild af penge og CO2, hvis forbruget ikke holdes i skak. 

Privatøkonom Louise Aggerstrøm fra Danske Bank påpeger, at elforbruget stadig er lavere end før energikrisen, men der er stadig penge at spare ved at være opmærksom på forbruget.

SÅDAN SPARER DU PÅ STRØMMEN

  1. Vælg de mest energieffektive apparater og hvidevarer, når du køber nyt.
  2. Vælg bærbare computere eller tablets frem for stationære.
  3. Vælg en moderne cirkulationspumpe.
  4. Fyld vaskemaskine og opvaskemaskine helt op.
  5. Vask ved 15-30 °C.
  6. Hold 5 °C i køleskabet og -18 °C i fryseren.
  7. Brug tørresnoren frem for tørretumbleren.
  8. Sluk dit elektroniske udstyr på kontakten, når du går - eller tilslut det en el-spareskinne.
  9. Brug dine el-apparater, når kWh-prisen er lavest.
  10. Kilde: Videnscenter Bolius

Powered by Labrador CMS