Steve Irwins datter levede i smertehelvede

Fik en omfattende operation i USA

Offentliggjort Sidst opdateret

Krokokodillejægeren Steve Irwins datter, Bindi Irwin, åbner nu op om, hvordan hun gennem flere år har levet i et smertehelvede. 

Det startede allerede, da hun var 14 år.

Hun lider af endometriose, der blandt andet medfører voldsomme smerter ved menstruation og samleje, skriver SE og HØR.

Bindi Irwin levede med ulidelige smerter i et helt årti, og det blev blot værre, da hun i 2021 fødte datteren Grace. 

Hun fortæller i en video på Instagram, hvordan hun begyndte at mærke sygdommen som 14-årig. 

Men en dag i 2022, anbefalede en veninde, som selv lider af sygdommen, hende til at prøve laparoskopisk kirurgi.

Operationen hjalp 

Herefter rejste familien til USA, hvor hun fik en omfattende operation. Lægerne opdagede 37 læsioner og en kæmpe cyste fyldt med mørk væske på hendes æggestok, skriver SE og HØR.

Men operationen hjalp, og i dag har hun det endelig bedre.

'En enorm taknemmelighed til min utrolige mor og bror for at være der med mig hele vejen, inklusive min behandling og operation. Det var på grund af dem, at jeg har fået en ny chance i livet, skriver hun på Instagram.

Hun er i dag 24 år gammel.

Powered by Labrador CMS