Spis det ikke - uegnet som fødevare
Flasker svulmer op på grund af bakterier
Så er den gal med varer fra den eksklusive eksklusive bagerkæde, "Lagkagehuset".
Det er dog ikke brød eller kager der fejler noget.
Derimod - smoothies, som nu trækkes tilbage fra butikker landet over.
Det er Frankly Juice A/S, der tilbagekalder mango-, spinat-, avocado- og banan-smoothiefra alle Lagkagehusets butikker.
Uegnet som fødevare
Et parti af de forskellige smoothies kan være ramt af uønsket vækst af bakterier, der gør drikken uegnet som fødevarer.
Du skal se efter, om du har en af de fire smoothie-varianter med en bedst før-dato d. 9/8 2024.
Har du det skal du ikke indtage dem, men levere dem tilbage, hvor du har købt dem eller kassere dem.
Hvis du har indtaget de bakteriebefængte smoothies og får det skidt, skal du kontakte din egen læge.
Hvilken fødevare tilbagekaldes
- Mango, Spinat, Avocado og Banan Smoothie 330 ml
- Vare nr.: 361167
- Produktionsdato: 01.07.2024
- Bedst før-dato: 09.08.2024
- Batch nr.: 20240701
- EAN-stregkode: 5713656003725