SUNDHEDSSKADELIGT:
Spis det ikke - solgt i hele landet
Indeholder rester af gift
Så er den gal igen med vores fødevarer.
Denne gang er der fundet rester af gift/pesticider i en krydderiblanding.
Derfor trækkes den straks tilbage fra butikkerne, og Fødevarestyrelsen advarer mod at spise produktet.
Det er pesticidet chlorpyrifos, som krydderiblandingen indeholder en for stor koncentration af.
Det kan være decideret sundhedsskadeligt at indtage produktet.
Hvilken fødevare tilbagekaldes
- MDH Sambhar Masala, 100g
- Bedst-før dato: 30.09.2024
Produktet er solgt i basarer og specialvarebutikker i hele Danmark.
Kommer snigende
Det afgørende er, at forbrugere ikke har et højt indtag af pesticider igennem længere tid.
Det er ikke det enkelte måltid, der udløser sundhedsfare.
Men indtager du krydderiblandingen over længere tid, kommer symptomerne og sundhedsfaren snigende.
Forbrugerne vil derfor ikke opleve akutte symptomer.
Har du produktet bør du ikke spise det, men i stedet kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.