Spis dem ikke - solgt over hele landet
Lever dem tilbage
Slagterikoncernen Danish Crown tilbagekalder onsdag "Mou økologiske glutenfri kødboller".
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Problemet er, at der i enkelte pakker er fundet melboller.
Og det kan give en særdeles dårlig oplevelse for en gruppe danskere.
Forbrugere, der har glutenintolerance (cøliaki), eller er allergiske overfor hvede frarådes at spise produktet.
Hvilken fødevare tilbagekaldes
- Mou økologiske glutenfrie kødboller
- Nettoindhold: 400 gram
- Produktionsdato: 12.09.2024
- Bedst før dato: 06.03.2026
- EAN-stregkode nummer: 5707196340143
Solgt i hele landet
Kødbollerne er solgt i hele landet.
De er på hylderne i følgende supermarkedskæder:
Rema 1000, Brugsen og Dagli’ Brugsen, Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb, Superland og Løvbjerg.
Hvorfor tilbagekaldes produktet
Forbrugere med glutenintolerance eller allergi overfor hvede kan få symptomer, hvis de spiser produktet.
Du bør kassere bollerne eller aflevere dem der, hvor du har købt dem.
Hvis du har spørgsmål til symptomer, børl du kontakte egen læge eller vagtlægen.