Spis dem ikke: Solgt i hele landet
Nu bliver tilbagekaldelsen udvidet igen-igen
Conaxess Trade Denmark A/S tilbagekalder 3 varianter af mini muffins, da der kan være mug i produkterne.
Det gør dem uegnet som fødevare.
Har du produkterne, bør du kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
De mugne muffins blev første gang tilbagekaldt den 18. oktober.
Siden da blev tilbagekaldelsen den 4. november udvidet med en ny variant - "Mrs. Muffins Mini White Chocolate Chips".
Endnu en muggen variant
Og i dag tirsdag er endnu en muggen muffins-variant føjet til listen.
Det er "Mrs. Muffins Mini Belgian Chocolate Chips".
Overblik
Det er disse tre muffins-varianter, der er tilbagekaldt:
Mrs. Muffin mini muffins classic
- Nettovægt: 225 g
- Bedst før-dato: 18.01.2025
- Lot-nummer: L-204
- EAN-kode: 8411037884754
Mrs. Muffin mini muffins with white chocolate chips
- Nettovægt: 225 g
- Bedst før-dato: 23.11.2024
- Lot-nummer: L-148
- EAN-kode: 8411037884785
Mrs. Muffin mini muffins with Belgian chocolate chips
- Nettovægt: 225 g
- Bedst før-dato: 18.01.2025
- Lot-nummer: L-204
- EAN-kode: 8411037884761
Solgt over hele landet
Mrs. Muffin mini muffins classic er solgt i: Bilka- og Nettobutikker over hele landet, samt online på Nemlig.dk.
Mrs. Muffin mini muffins with white chocolate chips og Mrs. Muffins Mini Belgian Chocolate Chips er solgt i: Bilka, Løvbjerg og Menu-butikker over hele landet, samt online på Nemlig.dk.