Slagtet af tv-seerne

Danmarks Eurovision-bidrag, Reiley, fik kun point fra ét land

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmark var langt fra at få en plads ved årets Eurovision-finale, som fandt sted lørdag aften.

Det viser stemmetallene, som arrangørerne bag den internationale sangkonkurrence har offentliggjort natten til søndag.

Den færøske TikTok-stjerne Reiley var i år Danmarks bud på en Eurovision-vinder. Han stillede op med nummeret "Breaking My Heart".

Kun Island

Den 25-årige var den første sanger på scenen ved den anden Eurovision-semifinale torsdag. Her dystede 16 lande om ti pladser i lørdagens finale.

Reiley formåede at indkassere seks point, som alle kom fra tv-seerne i Island. De var ikke nok til at sende Danmark videre.

To fik nul point

Danmark lå dog foran Rumænien og San Marino, som begge måtte nøjes med nul point og dermed heller ikke kvalificerede sig til en finaleplads.

Reiley fra Færøerne var Danmarks bud på en Eurovision-vinder. Han stillede op med sangen 'Breaking My Heart', men sangen fik kun seks point, viser stemmetal. (Arkivfoto).
Reiley fra Færøerne var Danmarks bud på en Eurovision-vinder. Han stillede op med sangen "Breaking My Heart", men sangen fik kun seks point, viser stemmetal. (Arkivfoto).

Modsat Danmark formåede vores skandinaviske naboer at stryge videre til finalen.

Mens Norge indtog femtepladsen, lykkedes det svenske Loreen at løbe med sejren med sangen "Tattoo".

Hun formåede at indkassere 583 point.

Første kvinde med to sejre

Det er ikke første gang, at hun har vundet det mikrofonformede trofæ. Også i 2012 vandt hun Eurovision - dengang med sangen "Euphoria".

Dermed er hun den første kvinde nogensinde, som har vundet Eurovision to gange.

Ikke i finalen siden 2019

Danmark har ikke været i en Eurovision-finale siden 2019.

Fredag sagde Ole Tøpholm, som har kommenteret Eurovision for DR fra 2011 til 2019, at Danmark er i en "historisk nedsmeltning", og at vi nu hører til blandt de dårligste nationer i konkurrencen.

DANSKE GRAND PRIX-VINDERE DE SENESTE 10 ÅR

2023: Reiley: "Breaking My Heart". (skal optræde i Eurovision om kampen for en finaleplads den 11. maj).

2022: Reddi: "The Show". (røg ud af semifinalen ved Eurovision).

2021: Fyr & Flamme: "Øve os på hinanden". (røg ud af semifinalen ved Eurovision).

2020: Ben & Tan: "Yes" (Eurovision aflyst grundet coronapandemien).

2019: Leonora: "Love is forever" (nummer 12 ved Eurovision).

2018: Rasmussen: "Higher Ground" (nummer 9 ved Eurovision).

2017: Anja Nissen: "Where I am" (nummer 20 ved Eurovision).

2016: Lighthouse X: "Soldiers of Love" (røg ud af semifinalen ved Eurovision).

2015: Anti Social Media: "The Way You Are" (røg ud af semifinalen ved Eurovision).

2014: Basim: "Cliche Love Song" (nummer 9 ved Eurovision).

Kilde: DR

- Vi er blevet Nordens svageste led. Island røg også ud af semifinalen, men de var i finalen så sent som sidste år, lød det fra Ole Tøpholm til DR fredag.

Powered by Labrador CMS