Skylder flere milliarder til staten

I alt skyldte 460.000 personer 50 mia. kroner  til den danske stat ved udgangen af 2021

Offentliggjort Sidst opdateret

Når man er blevet optaget på studiet og måske flytter til en af de større studiebyer, så kan mange praktiske spørgsmål presse sig på - herunder økonomiske. Mange studerende vælger derfor at optage et studielån under deres uddannelse, som skal tilbagebetales efter endt uddannelse.

Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse. 

Bliver ikke betalt

Zoomer vi ind på de 18-49-årige i Danmark, så viser analysen, at 18 pct. havde SU-gæld, og at de i gennemsnit skyldte 108.000 kr. i SU-gæld. 

Men det er ikke altid, at de lånte penge bliver tilbagebetalt til tiden, og dermed bliver den misligholdte gæld sendt til inddrivelse. 

I 2021 udgjorde den misligholdte gæld i gennemsnit 78.000 kr. blandt de 111.000 personer mellem 18 og 49 år i Danmark, der havde SU-gæld til inddrivelse. 

Især personer på kontanthjælp

De 18-49-åriges andel udgjorde samlet set 8,7 milliarder af de i alt 11,3 milliarder misligholdt SU-gæld, der i alt blev skyldt til den danske stat i slutningen af 2021.

- Analysen viser, at 18-49-årige, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, i højere grad end andre har SU-gæld til inddrivelse, siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og fortsætter:

- Desuden er det i højere grad 18-49-årige uden for arbejdsmarkedet - især personer på kontanthjælp, der har meget SU-gæld til inddrivelse. Og så tyder analysens resultater på, at økonomiske vilkår under opvækst har betydning for størrelsen af SU-gælden - især den misligholdte SU-gæld.

Powered by Labrador CMS