Skruer op for varmen: Så hedt bliver det

Det bliver endnu varmere de kommende dage. Men det tørre og solrige vejr ser ikke ud til at vare ved

Offentliggjort Sidst opdateret

Sommervarmen er kommet for at blive. 

Og nu bliver der atter engang skruet op for for temperaturen. 

Det vidner døgnudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om. 

Et højtryk fra vestlige Rusland til Sydskandinavien holder dog i første omgang et lavtryk med fugtigt vejr væk fra Danmark. 

Dermed fortsætter det tørre og solrige vejr de kommende dage. 

Sniger sig op på 29 grader 

Onsdag og torsdag har vi udsigt til op mod 27 graders varme. 

Men temperaturen forventes faktisk at stige yderligere sidst på ugen. 

I weekenden kan temperaturen nå op på intet mindre end 29 grader.

Regn på vej

Ifølge DMI er der dog tegn på ændringer i vejret. 

For fra torsdag svækkes højtrykket, der længe har blokeret for fronter med regn og byger.

Vejret bliver gradvist mere ustadigt. 

Efterhånden som ugen skrider frem, vil vi opleve spredte regn- eller tordenbyger. 

"Som det ser ud nu, kommer de første dråber vand på torsdag, og der følger mere hen over weekenden," skriver instituttet på dets hjemmeside

Det er usikkert, om vi kun får ganske få millimeter - eller om der bliver åbnet for sluserne.

Temperaturen kan snige sig helt op på 29 grader i weekenden.
Temperaturen kan snige sig helt op på 29 grader i weekenden.
Powered by Labrador CMS