Skraber sig til kæmpe gevinst

Hun købte et skrabelod - og fik et chok

Offentliggjort Sidst opdateret

En tropefugl i hånden er.... lige så god som en million kroner i banken: I hvert fald for en kvinde fra det sydvestlige Jylland, som for nyligt vandt den helt store gevinst på skrabeloddet 'Tropefugle'. 

- Jeg havde købt skrabeloddet i Dagli'Brugsen, og jeg skrabede det, da jeg kom hjem. Og så fik jeg et chok! fortæller kvinden, der med god, jysk snusfornuft har tænkt sig at bruge en stor del af pengene på sin pensionsopsparing.

- Ja, jeg synes, at det er bedst at bruge pengene til opsparingen. Men jeg er stadig meget glad, lyder det fra vinderen.

-De får også nogle gaver

Kvinden har voksne børn, og de skal naturligvis også mærke, at mor pludselig er blevet millionær.

- Ja, de får også nogle gaver, siger kvinden, som understreger, at det faktisk ikke kun er pengene, hun er glad for i forbindelse med gevinsten.

-Det burde vi alle sammen prøve

For selv om den heldige vinder har erfaret, at det er dejligt at have en hel frisk million stående på bankkontoen, så ved hun godt, at uanset, hvordan man vender og drejer det, så kan hun trods alt kun bruge pengene én gang. 

Men følelsen af at vinde kan hun hive frem og varme sig ved, så tit det skal være. 

- Jeg er bare glad, for jeg synes, at det er en god ting, en dejlig følelse. At vinde en million, det burde vi alle sammen prøve at opleve. Det er en fantastisk oplevelse, siger hun.

Kvinden købte et skrabelod - og blev millionær.
Kvinden købte et skrabelod - og blev millionær.

OM QUICK

Quick har siden år 1992 været kendt for sine sjove og underholdende skrabelodder, hvor man kan vinde milliongevinster.

Quick har spil for enhver smag, både de små hurtige skrabespil som for eksempel Mini Quick samt de større og velkendte spil som Bogstavjagt, Mega Quick og Millionjagten.

Quick er især også kendt af danskerne for sin skrabejulekalender, som gennem årene er blevet en fast juletradition for over 2 millioner danskere.

Kilde: Danske Spil
Powered by Labrador CMS