Skifter advokat

Jon Lauritzen skal alligevel ikke stå i spidsen for en advokatundersøgelse af skolen

Offentliggjort Sidst opdateret

Herlufsholms bestyrelse ønsker ikke, at advokaten Jon Lauritzen skal stå i spidsen for en advokatundersøgelse af skolen.

Det skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at Jon Lauritzen er partner i samme advokatfirma som en advokat, der er gift med et medlem af Herlufsholms bestyrelse.

- Bestyrelsen ønsker, at der ikke må rejses tvivl om den uvildige undersøgelse, lyder det.

Bestyrelsen vil mandag anmode Advokatrådet om at udpege en uvildig undersøger.

Det sker også selv om, at der ifølge bestyrelsen ikke foreligger en advokatetisk interessekonflikt i forhold til Jon Lauritzen.

Jon Lauritzen skriver i en kommentar til TV 2, at han respekterer bestyrelsens bevæggrunde.

Bestyrelsen bag Herlufsholm har besluttet at der skal en ny advokat i spidsen for den undersøgelse af skolen, der skal foretages. (Arkivfoto).
Bestyrelsen bag Herlufsholm har besluttet at der skal en ny advokat i spidsen for den undersøgelse af skolen, der skal foretages. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS