Annonce
Skifter advokat
Jon Lauritzen skal alligevel ikke stå i spidsen for en advokatundersøgelse af skolen
Herlufsholms bestyrelse ønsker ikke, at advokaten Jon Lauritzen skal stå i spidsen for en advokatundersøgelse af skolen.
Det skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det skyldes, at Jon Lauritzen er partner i samme advokatfirma som en advokat, der er gift med et medlem af Herlufsholms bestyrelse.
Annonce
- Bestyrelsen ønsker, at der ikke må rejses tvivl om den uvildige undersøgelse, lyder det.
Bestyrelsen vil mandag anmode Advokatrådet om at udpege en uvildig undersøger.
Det sker også selv om, at der ifølge bestyrelsen ikke foreligger en advokatetisk interessekonflikt i forhold til Jon Lauritzen.
Annonce
Jon Lauritzen skriver i en kommentar til TV 2, at han respekterer bestyrelsens bevæggrunde.