Skal koge alt vand fra hanen
Det fortsætter, lyder det fra kommune
I over en måned har det stået på nu.
Siden 19. september har der været alarm om bakterier fra Vinkel Sdr. Sogn Vandværk, og siden har borgerne skullet koge drikkevandet.
En ny opdatering fra Viborg Kommune er dog ingen lettelse for borgerne.
- Opfølgende vandprøve nr. 2 fra 24. oktober viser desværre, at der fortsat er et lille indhold af coliforme bakterier. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer derfor, at borgerne fortsat skal koge drikkevand, der leveres fra Vinkel Sdr. Sogn Vandværk, lyder det på kommunens hjemmeside.
Således opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat at borgere koge vandet fra hanen i det berørte område.
Endnu står det ikke klart, hvornår drikkevandet i området fri for bakterier.
I sidste uge lød det, at vandværket ville gennemskylle systemet igen og tage nye prøver af drikkevandet mandag.