Sjældent vejr har kurs mod Danmark

Varmen ser ud til at blive i Danmark i lang tid endnu

Langtidsprognoserne ser lovende ud, hvis man er til varme og tørvejr. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Langtidsprognoserne ser lovende ud, hvis man er til varme og tørvejr. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Indian Summer. 

Det er, hvad danskerne kan forvente at opleve, når sommer bliver til efteråret.

Sommerdagene slutter nemlig ikke, selvom Danmarks sommer officielt har sidste dag i år den 31. august. 

Indian Summer

Defineret af DMI ved:

- Træer, der er iklædt efterårsfarver, selvom det kræver nattefrost først.

- Lavtstående sol, næsten vindstille og dis i luften.

- Cirka 20 grader. Dog handler det mere om den 'følte temperatur' end den reelle.

Kilde: DMI

Flere dage i september kan gå hen at blive sommervarme, skriver DMI i sin seneste sæsonprognose.

Østenvind giver varme

Det er en højtryksryg med mildt og stabilt vejr, der vil præge Danmark.

En vind fra øst eller sydøst gør sender nemlig varm og tør luft op over os.

Vi kan dog ikke se os helt fri fra regn og skyer.

Lavtryksområdet over de britiske øer med regn og køligere luft kan også ramme os.

Tør oktober

Oktobers prognoser giver os en masse tørvejr.

Der er også mere roligt efterårsvejr på vej i denne måned. 

DMI skriver, at måneden bliver "med normale temperaturer og lidt mere til den tørre side end normalt for årstiden og samtidig mindre blæsende."

Dog har amerikanske prognoser et andet billede af oktober, noterer DMI.

Der er altså risiko for køligere og vådere vejr i oktober. En risiko, som DMI kalder "nævneværdig".

Powered by Labrador CMS