Sirene-bommert: Her gik det galt
Beredskabsstyrelsen oplyser, at flere har ringet og sagt, at deres telefoner ikke afgav farevarsel klokken 12
Onsdag klokken 12 blev et nyt mobilt varslingssystem kaldet "Sirenen" testet af myndighederne.
Derfor oplevede mobilbrugere, at deres telefon fik en besked ind på telefonen ledsaget af en høj advarselslyd. Men ikke alle.
Lød ikke
Flere borgere har nemlig henvendt sig til Beredskabsstyrelsen, da sirenen ikke lød på deres telefon klokken 12 som forventet.
Det oplyser styrelsen til Ritzau. Beredskabsstyrelsen kan ikke endnu komme nærmere ind på, hvorfor sirenen ikke har lydt på alle telefoner.
Skete med alarmen
Testen foregik i samme tidsrum, hvor de fysiske sirener vanen tro lyder første onsdag i maj hvert år.
"Sirenen" er en advarsel, der udsendes i et bestemt område, når myndighederne vurderer, at der er fare på færde.
Eksempelvis en omfattende brand med giftig røgudvikling, hvor borgerne bør søge indenfor.