Sidste nyt om influenza-smitten
Statens Serum Institut følger situationen nøje
For fjerde uge i træk er antallet af påviste tilfælde og indlæggelser med covid-19 faldet.
Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, SSI. Tallene dækker over smittede i anden uge af januar.
Tallene fra SSI kommer hver onsdag med en ugentligt opdatering på influenza, covid-19, RS-virus og andre luftvejssygdomme.
På retræte
Hos SSI er man glad for, at forekomsten af sygdommene er på retræte, fortæller Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos SSI.
- Det er bestemt en positiv udvikling. Det vi kan se, er, at covid har fyldt rigtigt meget. Den er nu nede på et langt lavere niveau, og det vil man tydeligt kunne mærke derude med antallet af smittede, siger hun.
Samme niveau
Smitten med influenza er nogenlunde på samme niveau som uge 1, mens antallet af indlæggelser med influenza er faldet en smule, fortæller Bolette Søgaard.
- Men det er ikke sådan, at vi nu med sikkerhed kan sige, at influenza ikke kommer igen, siger hun.