Sendes til alle: Du får vigtig besked i din e-Boks

’Forberedt på kriser’, som indeholder anbefaling og råd til, hvordan du som privatperson bør forberede dig på krisesituationer

Offentliggjort

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Hvis du ikke allerede har fået den så kommer den snart.

For Beredskabsstyrelsen sender i disse dage en besked til samtlige danskere,d er er over 18 år. Meddelelsen lander i borgernes e-Boks.

I samarbejde med relevante myndigheder har Beredskabsstyrelsen lanceret ’Forberedt på kriser’, som indeholder anbefaling og råd til, hvordan du som privatperson bør forberede dig på krisesituationer.

Her anbefaler myndighederne, at du skal kunne klare dig selv og din hustands behov i tre døgn, hvis der skulle opstå en krisesituation.

Samtidig er der en række råd og en tjekliste, der kan dække de mest basale behov.

Et trygt og sikkert land

- Det er vigtigt at understrege, at Danmark er et trygt og sikkert land. Der er derfor ingen grund til at blive bekymret, når man modtager ’Forberedt på kriser’. Men det er godt at være forberedt. Jo flere der er i stand til at klare sig selv og hjælpe andre omkring sig under og umiddelbart efter en krise, jo stærkere står vi som samfund, siger Beredskabsstyrelsens direktør Laila Reenberg.

BEREDSKABSSTYRELSENS TJEKLISTE

Beredskabsstyrelsens tjekliste består af forslag, der dækker de mest basale behov. 

Drikkevand 

  • 3 liter pr. person pr. døgn 
  • Evt. vand til husdyr 

Mad 

  • Mad til tre døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede

Medicin og førstehjælp

  • Nødvendig medicin for husstanden
  • Førstehjælpskasse
  • Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende

Hygiejneartikler

  • Toiletpapir
  • Hånddesinfektion
  • Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand 

Varme

  • Tæpper, dyner, varmt tøj

Andre fornødenheder

  • Powerbank eller batteripakke til fx din mobiltelefon
  • Lommelygte
  • Batterier
  • Fysiske betalingskort (husk pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler
  • Evt. stearinlys og tændstikker 

Særlige behov

  • Er der børn eller ældre i husstanden?
  • Bor du udsat ift. fx oversvømmelser?
  • Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af fx oversvømmelser?
  • Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner? 

Kommunikation 

  • FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio)

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Powered by Labrador CMS