Scorer fed løncheck

Citathistorie: Fagbladet 3F

Selv om det delvist statsejede SAS har været hårdt ramt på indtjeningen i de sidste par år, så kan den nye topchef, hollandske Anko van der Werff, godte sig over at tjene lidt mere end sin forgænger på posten, Rickard Gustafsson.

Det fremgår af SAS nye årsregnskab, at Anko van der Werff tjener næsten 13 millioner kroner om året.

Det skriver Fagbladet 3F.

Til sammenligning tjener en nyansat bagageportør, der håndterer kufferter i Københavns Lufthavn, 158 kroner i timen, og der går således 30 bagageportører på én topchefs løn.

Og den store lønforskel er et stort problem.

Det mener forfatter og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pelle Dragsted.

- Det er ikke klædeligt, at et delvist statsejet selskab, der er afhængig af en massiv offentlig støtte, belønner sin direktør på den måde. Forholdet mellem lønnen for den almindelige ansatte og topledelsen er bare vokset og vokset. Det truer vores sammenhængskraft, siger Pelle Dragsted.

Vokser med dobbelt hast

Ifølge en analyse fra AE-Rådet er topchefernes løn vokset dobbelt så hurtigt som almindeligt ansatte over de seneste 20 år.

Også Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, er kritisk over for de høje lønninger.

I forbindelse med corona-massefyringerne i 2020 opsagde SAS lokalaftalen med de ansatte i SAS Ground Handling (SGH).

I stedet dikterede de dårligere vilkår, der blandt andet betød en lønnedgang på 10 procent for nyansatte.

- Når der er råd til at give en rigtig god direktørløn, skal SAS også betale de menige medarbejdere en løn i forhold til deres indsats. Den nedadgående spiral hjælper ikke firmaet ud af den krise, som de er i nu, siger Henrik Bay-Clausen.

Skal se på værdien

Martin Ågerup, direktør i den borgelige-liberale tænketank Cepos, mener, at man skal se på, hvilken værdi direktøren tilfører en virksomhed.

- Hvis man vil betale en million ekstra om året for en topleder, der kan forbedre indtjeningen med mere end en million, er det til gavn for både ejerne og medarbejdere. Og hvis man får en dårlig chef, kan det i værste fald betyde, at virksomheden skal lukke, siger han.

Svært at forsvare

Bent Greve, økonomiprofessor ved RUC, mener imidlertid, det er svært at forsvare de skyhøje topchef-lønninger.

- Ingen kan dokumentere, at så høje lønninger giver ekstra værdi for virksomheden. Det er ikke underligt, at det bliver opfattet som uretfærdigt. Mange virksomheder betaler mere, end de skal, for de bedst kvalificerede kandidater, siger han.

Flytrafikken gik næsten i stå

Da grænserne lukkede, og flytrafikken gik næsten i stå på grund af coronakrisen, gennemførte SAS store fyringsrunder og satte deres ansatte ned i løn, både hos SGH, men også blandt piloter og stewardesser.

Det samme er altså ikke sket for SAS’ topchef.

Anko van der Werff får omkring 100.000 kroner mere om året end sin forgænger, fremgår det af SAS’ regnskaber.

Ser ikke godt ud

Misforholdet mellem topchefens lønniveau og SAS´ økonomiske situation ser ikke godt ud, mener Cepos-direktøren Martin Ågerup.

- Hvis en virksomhed er i krise og har haft store fyringsrunder, giver det god mening, at topledelsen går foran med et godt eksempel og går ned i løn. Det ville jeg selv gøre. Det kan være svært at argumentere for det modsatte, siger Martin Ågerup.

Tilpasset markedet

Fagbladet 3F har stillet SAS en række spørgsmål om Anko van der Werffs lønpakke.

- Vores CEO-løn er markedstilpasset til det skandinaviske marked og bliver offentliggjort i årsrapporten. I øvrigt har vi ingen kommentarer til det, lyder det kortfattede svar fra Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef i SAS.