Scor kassen på Kakooza
Vanen tro holder dronningen nytårstale den 31. december, og lige så traditionelt kan man oddse på, hvilke navne og ord hun kan nævne
Corona, verden og 2021.
Der er ord, som nærmest med sikkerhed vil indgå i dronningens nytårstale.
Men der er dog også de mindre sandsynlige, som til gengæld giver en stor gevinst, hvis dronningen bruger dem.
Danske Spil har netop udgivet en liste over ord og navne, som man kan oddse på. Og nogle giver op mod 500 gange igen.
Redaktionen har udvalg fem fra listen.
Hvis dronningen siger "kronprinsen", så giver det 1,40 gange beløbet igen. Det er dog oppe på 2,20, hvis hun siger "kronprins Frederik".
Hvis dronningen vælger at bruge navnet "Ulf Pilgaard" i sin tale, så giver det beløbet 75 gange igen, og det samme gælder, hvis hun siger "Cirkusrevyen".
Hvis dronning Margrethe siger "sygeplejestrejke" eller "sygeplejestrejken", så giver det beløbet 100 gange igen. Det virker dog usandsynligt, da det er et politisk emne, og at dronningen ikke tidligere har forholdt sig til politiske emner.
Ytrer dronningen ordene "Se og Hør" under sin nytårstale, så giver det 300 gange beløbet igen.
Et af de navne, der giver allermest igen, er Melvin Kakooza. Det samme gør Gulddreng, Pernille Harder og Inger Støjberg.