Sat til vægs af unge kvinder
Er mænd i virkeligheden for klodsede, eller ligger der noget helt andet bag tallene?
Noget kunne tyde på at unge mænd er langt mere risikovillige end kvinderne i samme aldersgruppe. Om ikke andet må de være noget mere uheldige.
Det skriver forsikringsselskabernes brancheorganisation F&P i en pressemeddelelse.
Flere ulykker
En ny undersøgelse blandt forsikringskunder viser at mænd i alderen 18 til 25 år er en større omkostning for forsikringsselskaberne.
De har nemlig langt flere ulykker, har større sandsynlighed for at få cykel eller el-løbehjul stjålet.
Det samme gælder generelt, når ting er blevet ødelagt eller de kommer til skade på en rejse.
Mere klodsede?
- Man kunne godt få den tanke, at unge mænd er noget mere uforsigtige end kvinder – og måske også mere klodsede? I hvert fald viser undersøgelsen f.eks. at flere end hver tredje unge mand er kommet til at ødelægge ting, der ikke er hans egne, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.
Hun understreger dog, at man hverken kan eller ønsker at ændre prisen på forsikringer efter kundens køn.