Såret pirat er væk

I en ildkamp blev fire pirater dræbt. En blev såret og har siden været på den danske fregat

Fregatten Esbern Snare i Guinea-bugten.
Fregatten Esbern Snare i Guinea-bugten.
Offentliggjort Sidst opdateret

24. november var den danske fregat Esbern Snare i ildkamp.

Fire pirater blev dræbt og en blev såret.

Nu er den sårede overgivet til et hospital i Ghana. 

Det oplyser Forsvaret. 

I forbindelse med et havneophold søndag i Ghana er den sårede pirat, som har været frihedsberøvet og indlagt på hospitalet på Esbern Snare siden den 24. november, bragt til et hospital i Ghana, hvor han bevogtes af ghanesisk politi. 

"Det vurderedes ikke længere at være sundhedsmæssigt forsvarligt at have ham på fregatten", oplyser Forsvaret.

Manden blev ført til hospitalet af en læge og militærpoliti fra Esbern Snare, således der kunne ske en lægefaglig overlevering til hospitalet.

Ildkamp på havet

Onsdag den 24. november reagerede fregatten Esbern Snares besætning på efterretninger om forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria.

De danske styrker affyrede varselsskud.

Piraterne åbnede derefter ild direkte mod de danske soldater.

De danske soldater reagerede herefter i selvforsvar og besvarede ilden fra piraterne.

Der fulgte en kort ildkamp. Ingen danske soldater kom til skade, men fem pirater blev ramt. Fire af piraterne blev dræbt og en blev såret.

Efter ildkampen sank piratskibet. 

De otte pirater blevet taget ombord på fregatten Esbern Snare, hvor den ene sårede blev behandlet for sine skader.

Den pirat er altså nu overgivet til hospitalet i Ghana.

Powered by Labrador CMS