Sådan undgår du kø i sommertrafikken

Vejdirektoratet har udgivet sin prognose for trafikken i skolernes sommerferie

Der er gode og dårlige tidspunkter at køre på, når emnet hedder sommertrafik og køkørsel. Foto: Torben Klint
Der er gode og dårlige tidspunkter at køre på, når emnet hedder sommertrafik og køkørsel. Foto: Torben Klint
Offentliggjort Sidst opdateret

Har du planer om at begive dig ud i den danske sommertrafik, så har Vejdirektoratet nogle gode råd til dig.

Der er nemlig tidspunkter, der er smartere at køre på end andre.

Allerede søndag forventes der tæt trafik og risiko for mindre kødannelser mellem klokken 12-16.

Lange lørdage

Generelt forventer Vejdirektoratet, at lørdagene i hele perioden bliver travle med stor risiko for kødannelser.

Mindre slemt ser det ud om søndagene, der i samme periode forventes at have tæt trafik. Dog bliver søndag i uge 31 præget af hjemrejserne - specielt fra Jylland mod Sjælland.

Bedre ser det ud om fredagene, hvor Vejdirektoratet i hele perioden og i alle døgnets timer forventer, at trafikken bliver afviklet uden forsinkelser. 

Og bedst ser det ud i hverdagene, hvor man ikke forventer meget trafik, og derfor vil der blive  kortere på arbejdet for dem, der ikke har ferie.

Prognosen slutter igen søndag den 8. august i uge 31.

Det er skolernes sommerferie.

Mest trafik mod vest

I prognosen skriver Vejdirektoratet, at de forventer mest trafik på motorvejene fra øst mod vest.

Men også i sommerhusområder i blandt andet Skagen, Nordsjælland og på den jyske vestkyst bliver der godt gang i trafikken. 

Coronaferie

På trods af de mange vaccinerede danskere og coronalempelserne herhjemme vurderer Vejdirektoratet, at mange danskere holder ferie i Danmark.

- Det vil betyde ekstra biler på de danske veje, særligt om lørdagene, hvor der er skiftedag i sommerhusene rundt om i landet, skriver de.

Af andre trafikkerede veje nævner de E45 Sønderjyske motorvej mod den dansk-tyske grænse, E47 Sydmotorvejen og E55 Gedser Landevej mod færgeoverfarterne i Rødby og Gedser.

Powered by Labrador CMS