Sådan opstår kvindedrab

Der ligge nogle meget konkrete målsætninger og en handlingsplan fra politisk side, som forpligter.

Ellers kommer man ikke af med kvindedrab i Danmark. 

Det mener Mette Marie Yde, konstitueret direktør hos kvinde- og krisecentret Danner. Hun udtaler sig på baggrund af sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn, men også mere generelt om kvinder, der bliver dræbt af deres partner.

- Der hvor vi anbefaler, at man starter, og hvor man kan se der er noget forebyggelsespotentiale, det er jo på partnerdrabene.

Typisk kæde

- Kvinder der bliver dræbt af en partner eller ekspartner det er den største enkeltstående drabstype i Danmark, siger hun.

Mette Marie Yde tager udgangspunkt i den engelske kriminolog Jane Monckton Smiths forskning om partnerdrab, der viser, at der typisk er en kæde af otte skridt, der leder op til et partnerdrab.

- Pointen med den handlingsplan er, at vi skal have stoppet den kæde. Det vil sige, at vi skal have adresseret volden, siger hun.

Tidlig dialog

Helt konkret foreslår hun blandt andet, at dialog om sunde relationer kommer på skoleskemaet for udskolingselever i 8. – 9.-klasse og på ungdomsuddannelserne.

- I forlængelse af samtykkeloven kan man med fordel sikre, at der er en dialog om, hvad en respektfuld kæresterelation er, siger Mette Marie Yde og fortsætter:

- Der skal tales om, hvordan vi er gode ved hinanden, hvad ligeværd mellem køn er og mellem to parter i en relation.

Kræver penge

Ifølge Mette Marie Yde vil det give de unge mulighed for at starte et sundt sted og få mulighed for at slippe de negative mønstre, nogen har med sig fra barndommen.

Men det hele kan ikke klares alene ved samtale. Det skal også penge til.

- Og der er vi ikke ude i sådan noget som ti millioner. Der skal et trecifret millionbeløb på finansloven - hvert år - hvis man vil det her til livs, siger hun.

Kan hente inspiration

Mette Marie Yde efterspørger et bredt politisk samarbejde på tværs af ministerielle områder.

- Man skal ikke bare se det som et ligestillingsproblem eller et socialt problem. Det er også et juridisk problem, og det er et sundhedsproblem og et arbejdsmarkedsproblem, siger hun.

Ifølge Yde er der stor inspiration for politikerne at hente fra andre europæiske lande - blandt andet Norge - som har lavet konkrete handlingsplaner på området.

Spørg gerne

Mette Marie Yde opfordrer til, at man hellere spørger, hvis man er bekymret for nogen og mistænker vold.

- Det er både tabubelagt og følsomt, fordi det er privatlivets fred. Men hvis du er bekymret for din nabo, din søster eller andre, så hellere spørg en gang for meget end en gang for lidt.

- Det kan være rigtig svært at bryde ud af volden. Men for mange kvinder er det afgørende, at nogen turde række hånden ud og sige: ”Er du okay? Har du brug for noget hjælp? Jeg ser det og det”, siger hun.