Sådan bliver vejret de næste par dage
Mildt vejr for årstiden
Det milde efterårsvejr fortsætter de næste par dage.
Det skriver vagthavende meteorolog hos DMI i en opdatering onsdag eftermiddag.
Fyn og Sjælland har haft en overvejende solrig dag, mens der har været flere skyer i Jylland.
De skyer breder sig i løbet af onsdag mod øst, men de fleste skulle stadig få solen at se.
Temperaturen er helt oppe på 15 grader nogle steder, hvilket er pænt lidt over en uge inden vi rammer november.
Tåge og dis på vej
I Nordtyskland er det diset og tåget.
Og den vejrtype bliver natten til torsdag ført op til Danmark.
I det nordvestlige Jylland vil der være mulighed/risiko for regn torsdag.
Men højtrykket der bevæger sig op mod Danmark kombineret med rolige vinde giver betingelser for dannelse af udstrålings-tåge.
Derfor bliver det generelt mere skyet torsdag i forhold til det pæne klare vejr onsdag.