Sådan blev en 20'er til 66.000 kroner

Mandag klokken seks minutter i seks fik en Oddset-spiller en pludselig indskydelse

En heldig oddset-spiller satsede en mønt - og fik 66.000 kroner
En heldig oddset-spiller satsede en mønt - og fik 66.000 kroner
Offentliggjort Sidst opdateret

En heldig og meget forudseende dansker må have haft en vild mandag aften foran fjernsynet.

Her var vedkommende nemlig ikke kun vidne til to særdeles underholdende EM-kampe mellem Spanien og Kroatien samt Frankrig-Schweiz.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse - og kommer samtidig med et bud på den pludselig opstået glæde.

Personen tjente - med de udlignende scoringer - også en mindre formue.

Klokken 17.54 fik vedkommende den idé, at begge mandagens EM-ottendedelsfinaler ville ende 3-3 i ordinær spilletid. 

Fulgte en pludselig indskydelse

Personen handlede på indskydelsen, gik i Føtex i Glostrup og oddsede 20 kroner på en kombination af de to målrige resultater.

Da schweizernes Mario Gavranovic i kampens overtid sparkede bolden ind bag Frankrigs målmand, Hugo Lloris, udløste det 66.000 kroner til den dygtige spiller, for det betød, at begge mandagens kampe blev 3-3, inden de skulle ud i omkamp.

Identisk - næsten

En Oddset-spiller fra Ringe på Fyn må også have haft en rimelig vild aften, for vedkommende lavede et næsten identisk væddemål. 

Eneste forskel var indsatsen. 

Den var i sidste tilfælde på en femmer, hvilket indbragte 15.125 kroner.

Odds 2.250

Hvis du tror på, at aftenens ottendedelsfinaler mellem England-Tyskland og Sverige-Ukraine begge ender 3-3 ligesom mandagens EM-kampe, og du kombinerer de to resultater i et væddemål, får du odds 2.250.

Det vil indbringe dig 11.250 kroner for hver femmer, du satser.

Powered by Labrador CMS