Så voldsomt bliver vejret
Der er udsigt til en blæsende onsdag, lyder det fra DMI
Der er udsigt til en onsdag med meget blæsende vejr, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
- Det bliver vejrmæssigt en dag med byger, som kommer og går, men også med kig til solen - altså det vi kalder vekslende skydække. Og så får vi hård vind til kuling med vindstød op mod stormende kuling, siger vagtchef Jesper Eriksen til Nyheder.dk.
Det bliver dog ikke stormvejr, men blot i underkanten af storm nær den jyske vestkyst, forsikrer vagtchefen.
Vandstanden stiger
Blæsten varer dog ikke ved, og i løbet af natten kommer den til at aftage.
Derudover varsler DMI, at der er udsigt til, at vandstanden vil stige i Vadehavet, centrale Vestkyst, i den vestlige del af Limfjorden, vestlige Kattegat, Århus Bugt, nordlige Lillebælt, Nord- og Østfyn samt Nordsjællands kyst