Så kommer foråret igen

Der er lunere vejr på vej, men det sker først på den anden side af et par byger

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er udsigt til en weekend, hvor vejret tager en anden drejning, end vi har været vant til det den seneste tid. 

Men selvom der er udsigt til flot vejr slutningen af ugen, så skal vi igennem nogle dage med møgvejr, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Flere byger

- I aften og i nat får vi vekslende skydække med slud og sne og det samme gælder i morgen, hvor vi får byger med alt fra regn til sne, slud eller hagl, siger vagtchef Lars Henriksen til Newsbreak.dk. 

Men fra fredag begynder temperaturerne at ændre sig, og de kan blive op til 13 grader. 

- Det ser ud til, at den lune luft holder ind i næste uge. Men vi må se i næste uge, lyder det fra vagtchefen.

Det kommende døgn kan vinden blive op mod hård ved kysterne og dagtemperaturen i nærheden af fem grader. 

Der er udsigt til forårsagtige temperaturer den kommende weekend.
Der er udsigt til forårsagtige temperaturer den kommende weekend.
Powered by Labrador CMS