Så farlige er de
Det er mere sikkert at tage cyklen på arbejde end at tage et el-løbehjul lyder det blandt andet i en ny undersøgelse
De elektriske løbehjul har indtaget særligt de store byer, og det kan også aflæses i statistikken.
Siden løbehjulene gjorde indtog i Odense, har Odense Universitetshospital holdt øje med de skader brugerne får.
Og konklusionen for første halvdel af i år taler for sig selv:
- Risikoen for at komme til skade ved brug af el-løbehjul synes derfor stadig større end ved brug af cykel, lyder det i hospitalets undersøgelse.
Under nedlukningen kunne hospitalet ikke se den store aktivitet med løbehjulene, men den er det seneste halve år begyndt at komme tilbage.
Det er særligt brugernes hænder, arme og skuldre der tager skade, og flere gange har den tilskadekomne været i karambolage med en kantsten.
I undersøgelsesperioden målte hospitalet 72 uheld med el-løbehjul samt 114 med cykler. Konklusionen bliver derudover begrundet med at langt flere kører cykel end el-løbehjul.