Så dyr var deres havefest

Ingen smalle steder da de blev 50

Offentliggjort Sidst opdateret

Havefest plejer at være noget med, at hver især medbringer en ret, og så fester man på sammenskudsbasis.

Sådan var det dog ikke, da det norske kronprinspar, Mette-Marit og Haakon, holdt havefest i sommer for at fejre, at de begge fyldte 50 henholdsvis den 19. august og 20. juli.

Og nu er regningen for festlighederne kommet.

Løb op i millioner

Og det kostede ifølge den norske avis Børsen to millioner norske kroner, da parret inviterede til havefest.

Og nej - ingen af gæsterne var blevet bedt om at medbringe kartoffelsalat.

Børsen har fået indsigt i budgettet for festlighederne og overblik over, hvordan pengene er blevet brugt.

Mette-Marit og prins Haakon festede for millioner.

380 gæster

Der var 380 gæster fra ind- og udland til havefesten, og Mette-Marit holdt også et mere privat arrangement samme dag for familie og de nærmeste venner.

De to millioner norske kroner (1.277.000 danske kroner) blev blandt andet brugt på mad og drikkevarer, lyd, lys og leje og opstilling af et stort telt.

Alle arbejdstimerne brugt af hoffets ansatte på arrangementet er ikke med i regningen på to millioner kroner.

Hvad Mette-Marits private fejring kostede vil hoffet ikke oplyse, ligesom de heller ikke efterkommer Børsens anmodning om en liste over leverandører til den store havefest. 

Powered by Labrador CMS