Rydder dansk ferieø for fartbøller

86 personer skal forvente en hilsen fra politiet på e-boks

Politiets fotovogn fik blitzen rigtig mange billister på Bornholm tirsdag. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der var godt gang i blitzen tirsdag på Bornholm.

Her havde politiet sat sin trafikkontrol op på Rønnevej i Allinge.

86 personer kørte for hurtigt i den pågældende 50 km/t-zone, skriver Bornholms Politi i døgnrapporten.

Bilerne blev målt i en periode på fire timer og 45 minutter.

Flere klip

Den hurtigste på strækningen kørte hele 78 km/t.

Den billist står til et klip i kørekortet.

Hvilke forseelser koster et klip i dit kørekort?

Der findes en lang række af måder, hvorpå du kan sikre dig selv en af politiets bøder. Nogle af dem handler om din hastighed, men de står ikke alene:

  • Overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30 procent
  • Kører med for kort afstand til forankørende
  • Kører ulovligt i nødsporet
  • Ikke spænder børn under 15 år fast efter reglerne
  • Kører over for rødt
  • Overtræder reglerne for vigepligt
  • Overtræder reglerne for overhaling og forbud mod overhaling
  • Overskrider spærrelinjer ved overhaling
  • Øger hastigheden, når du bliver overhalet
  • Overhaler ved et fodgængerfelt
  • Kører mod færdselsretningen
  • Kører uforsvarlig slalom- og forbikørsel i tæt trafik
  • Ændrer færdselsretning og placering til fare eller unødig ulempe for andre trafikanter
  • Kører venstre om et helleanlæg
  • Kører om kap eller væddeløbskørsel på vejen
  • Kører over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning
  • Kører ulovligt med børn under 15 år på motorcykel

Kilde: Sikker Trafik.

 

Det samme gør 12 andre billister, der også kørte hurtigt nok til et klip.

Powered by Labrador CMS