Rotte stadig på fri fod i badeland
Holder lukket en uge mere
Quality Hotel The Reef i Frederikshavn har i snart en uge kæmpet med en rotte, som ikke lader sig fange.
Den blev opdaget i hotellets store badeland af en gæst i lørdags.
Og siden da har den vilde jagt gået.
Mandag kunne Nyhederr.dk fortælle, at tre dages jagt på skadedyret var endt uden resultat.
Indkalder hunde
Selv om op mod 50 mand fra skadedyrsbekæmpelses-virksomheden Anticimex har været i gang i flere dage, står det stadig 1-0 til rotten.
Torsdag skriver svenske Göteborgs-Posten, at The Reef holder lukket en uge mere.
- Det er en lille rotte i et stort badeland, og det gør den svær at finde, siger Kenneth Hulgren, der er kommunikationschef i svenske Strawberry Group, der ejer The Reef i Frederikshavn.
Nu er der indkaldt rottehunde, som én gang for alle skal gøre det af med rotten.
- Hundenes eneste opgave er at opspore og aflive rotten. De bider den og ryster den og udøver voldsom vold mod rotten, som dør meget, meget hurtigt, siger Håkan Kjellberg fra Anticimex til P4 Göteborg.