Rekordhøjt antal ansøgere til julehjælp

Citathistorie: Fagbladet 3F

16.830 personer har søgt julehjælp hos Dansk Folkehjælp i år. I 2020 var der 15.069 personer som søgte julehjælp hos Dansk Folkehjælp. 

Det er en stigning på lidt over 11 procent.

Siden 2017 er stigningen på næsten 20 procent, hvor 14.084 søgte om julehjælp.

Det bliver ovenikøbet også sværere at få pengene til at række, fordi forbrugspriserne stiger gevaldigt.

Noget man genkender hos Mødrehjælpen.

- Der skal ikke meget til at vælte læsset hos familierne, siger direktør for Mødrehjælpen, Ninna Thomsen.

Stigende priser

De stigende forbrugspriser på eksempelvis el og varme kan give familier uforudsete regninger.

- Der er familier, der lige nu sidder med en varmeregning, der er steget, og kan se, at den skal betales. Så bliver det overordentligt svært at få julen til at blive til den her glædelige begivenhed, hvor der er plads til god mad og gaver til børnene, siger Ninna Thomsen.

Også hos Dansk Folkehjælp er de stigende forbrugspriser en del af årsagen til det højere antal ansøgere.

- En ekstraregning på 3.000 kroner, kan gøre, at hvert måltid, de sætter på bordet, bliver en udfordring, siger generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

Mangler 15 millioner

Det vil kræve 30 millioner kroner, hvis alle ansøgerne skulle få julehjælp. Der er lige nu indsamlet lidt over 15 millioner kroner.

- Der skal ske et julemirakel, hvis vi skal hjælpe dem alle, siger Klaus Nørlem.

Mere end to ud af tre julehjælp-ansøgere er ufaglærte.

Mere konkret er tallet 65 procent, som har angivet deres seneste beskæftigelse som ufaglært til Dansk Folkehjælp.

Ikke fulgt med udviklingen

Spørger man professor i samfundsvidenskab på RUC, Bent Greve, så er julehjælpen kun en lille løsning på et større problem.

- De, der er på sociale ydelser, står ringere, end de gjorde for ti-femten år siden. Ydelserne er ikke fuldt med prisudviklingen.

Og en af årsagerne til, at størstedelen af ansøgerne er ufaglærte, kan ifølge Bent Greve være, at det er betydeligt sværere at være ufaglært på arbejdsmarkedet og klare sig godt.

- De er dårligere stillet. Hvis de har et arbejde, så har de en lavere løn end andre, og så har de også en større risiko for at ende på overførselsindkomst, siger Bent Greve.

Det høje antal ufaglærte, som søger om julehjælp, kommer ikke bag på professor Bent Greve.

- Derfor er det heller ikke overraskende, at der er en overrepræsentation af personer, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, fordi de står svagere og har sværere ved at få et godt, fast job selv i gode tider, påpeger han.